Behandlingen foregår liggende på en blød behandlerbriks - henholdsvis på ryggen og maven - med et tæppe over dig. Hvis du booker den lange tid på 1,5 time indeledes der med en dybdegående samtale. Enkelte behandlingsøvelser kan også foregå stående eller siddende. Behandlingen er tilpasset dig og din krop. Behandlingen har "ingen alder". Det betyder, at også børn og unge har stor gavn af det. Især da børn endnu ikke har den samme erfaringsdannelse og reflektoriske evne, hvorfor tilgangen til ubalancer, traumer og blokeringer gennem kroppen ofte har langt større effekt end hvis en samtale står alene. Igen individuelt tilpasset. Jeg sætter en ære i at skabe et trygt rum, hvor der er plads til hele dig.
Giv din krop den pause - som måske kan gøre hele forskellen.
Der kan også være samtale under selve behandlingen, for at stille skarpt på dig, hvilket vil optimere dit udbytte. Under fanen "Kropsterapi", kan du læse uddybende om behandlingen.